Mine musikteater-forestillinger

I tidens løb har jeg lavet en del musikteater. Her kan du læse om dem, jeg selv har været med til at producere.

To som elsker hinanden

– en kærlighedshistorie fortalt af danske digtere

To som elsker hinanden - Christina Holm DahlTo som elsker hinanden er en koncertforestilling med dansk musik og lyrik. En beretning om kærligheden og dens væsen og ikke mindst uvæsen. Musikken og digtene spiller sammen med lys og videoprojektioner og bliver til velkendte og vedkommende historier.
Idé og konceptudvikling: Christina Holm Dahl.
Udgangspunktet i denne forestilling var teksterne og en ny vinkel på den danske kulturarv.Den tog sin spæde begyndelse i 1999 som et årsprojekt på konservatoriet. Siden har den udviklet sig, er blevet spillet i mange forskellige fora, senest en uges forestillinger på Svalegangens foyerscene i Århus i september 2006. Oktober 2007 University of Wisconsin, USA.

 

The Medium

The Medium - Christina Holm DahlEt monodrama af Peter Maxwell Davies. Jeg præsenterede i 2004 Danmarkspremieren på denne operamonolog fra 1981, hvor iscenesættelsen blev udviklet i fællesskab mellem instruktør, lysdesigner og jeg selv som sanger og producent. Opført i Århus, København og Esbjerg. Forestillingen blev også opført på gymnasier som et indblik i ny musikdramatik/performancegenren. The Medium spillede i foråret 2010 4 forestillinger på Den Fynske Opera.
Anmelderne skrev bl.a.:
Imponerende præstation, intenst i stemme og udtryk (JP), Hudløst spil, godt at vide, at dansk musikdramatik råder over et sang- og performertalent som Christina Dahl (Politiken), En djævelsk dame med sans for krystalkugler (Berlingske).

 

Den Mørke Kærlighed


Den mørke kærlighed - Christina Holm Dahl
En koncertforestilling inspireret af et kunstnerisk samarbejde mellem komponisten Manuel de Falla og digteren Federico Garcia Lorca. Med dette samarbejde som udgangspunkt har vi sammensat et udvalg af Garcia Lorcas smukke, barske kærlighedsdigte og Manuel de Fallas temperamentsfulde musik til en fortælling om kærlighedens mange skyggesider.

Med guitarist Anne-Mette Skovbjerg og sanger Christina Dahl. Scenografi og lysprojektion af Janni Vad. Bl.a. opført til Århus Kulturnat 2003 og under Århus festuge 2004.
En researchtur til Granada samt mange gennemlæsninger af Lorcadigte var nogle af elementerne til denne forestillings opståen. Lorca og de Falla arbejdede i 1922 sammen om en folkemusikfestival i Granada – vi lavede vores moderne bud på dette samarbejde, hvor vi inddrog Lorcas digte og tegninger og de Fallas musik.
Spillede på Svalegangens Foyerscene i november 2007.

 

Den Strålende Konge

Den strålende konge - Christina Holm DahlEn Renæssancefortællekoncert med udgangspunkt i Christian IV og Kirsten Munks kærlighedshistorie. Teksten vekslede med musik for sang og lut af John Dowland og Søren Terkelsen. Med til iscenesættelsen hørte renæssancekostumer, lyssætning og billedprojektion. Idéen var at give et samlet indtryk af renæssancens musik, litteratur og billedkunst, som de kunne opleves i Danmark. Koncerter i hele Danmark i 2006-7.

 

 

 Picasso & cronhammar

Picasso og cronhammer - Christina Holm DahlEt Art on Stage produktion, hvor elektroakustisk musik, interaktiv videoprojektion og digtoplæsning indgik på lige fod i en komisk roadmovie for sanger, guitarist, komponist og digter. Spillede på Den Anden Opera i København og på Entréscenen i Århus i foråret 2005.  Musik af Barry Moon, tekst Janus Kodal.

 

Close Orbit

En Art on Stage koncertinstallation, denne gang dannede live lys og videoprojektion rammerne for en scenisk koncert med elektroakustisk musik. Spillede på Den Anden Opera i København og på Entréscenen i Århus i november 2005.
Størstedelen af musikken var skrevet og lys/videoprojektion blev lavet til denne. Senere kom mere musik til for at danne en helhed og en enkel iscenesættelse af de optrædende samlede trådene. Musik af Wayne Siegel, projektioner af Janni Vad.